18. oktober 2017

Energy-Supply: Færøerne - Grøn omstilling i overhalingsbanen

Vores nordatlantiske venner er ved at omstille deres energiproduktion til vedvarende energi. De er også i gang med at teste lagring og fleksibelt elforbrug.

Kelda: energy-supply.dk

Færøerne har ambitioner om, at deres energiforsyning på land skal være fossilfri i 2030. Det betyder, at der er en omstilling i gang fra et olie- og vandkraftbaseret system til et vand-, vind- og solbaseret system. Hvis teknologiudviklingen ellers vil det, håber man også på, at der kan komme et bidrag fra tidevandskraft.

Alle de nye energikilder er kendetegnede ved, at de ikke er styrbare, så der kræves forskellige former for lagring for at sikre en stabil elforsyning, da Færøerne ikke har kabler til udlandet.

Gennem de seneste to år har det færøske energiselskab SEV sammen med en række partnere testet et større lithium-ion batteri ved en vindmøllepark. Det har bl.a. medført, at man har kunne reducere ”vindspild” fra 22% til 8% på vindmølleparken samtidig med, at vindmøller/batterier leverer systemydelser til elsystemet.

De fleste lande har ligesom Færøerne klare planer for omstillingen af energiproduktionen mod mere vedvarende energi, men færingerne er også i gang med initiativer på omstillingen af forbrugssiden. Det synes jeg, er stærkt opmuntrende – og noget, vi kan lære af i Danmark.

Færøerne har momsfritagelse på varmepumper, og det er forventningen, at 50% af opvarmningen af husene i 2025 dækkes af varmepumper. Elbiler er også på vej ind på Færøerne; de bliver politisk hjulpet af en momsfritagelse og fritagelse for registreringsafgifter.

 

Les alla greinina her